Deltagere
Lars Riise
Tur-arrangør og home-page redaktør. Et par mails med Gert blev starten på turen.
Har padlet Mountain River 1991 og Nahanni River 1992 begge i NWT.
Padlet diverse åer i Sverige og Norge.
Ham med listerne og den systematiske planlægning (ifølge visse af turens andre deltagere)

 

Billede fra Mountain River, 1991
Gert Holm
Gert er turens opfinder. Skal helst have et gøremål ellers kan han gå hen og blive rastløst. Vi skal nok finde små jobs til ham på turen.
Har padlet flere floder i Yukon og NWT, herunder Mountain River 1991 og Hess River 1992. Har levet i Yukon i halvt år omkring 1993.
Har desuden padlet en del kayak i Danmark, Sverige og Norge.
Er rigtig god til at "læse" floden og lære fra sig. Vi skal blot huske, at man ikke må sige til Gert, at noget ikke kan lade sig gøre.
Starten på Mountain River, 1991
Per Haastrup
Per er turens motor og grand old man. Turens eneste rigtige spejder. Huen bærer han stolt. På Emåen så vi, at han har hang til at tingene skal matche i farve fra inderst til top, så at sige.
Tog lidt tid inden han kunne sige ja til at tage med. Det var vist noget med nogle blanketter.
Har rimeligt meget godt udstyr og det er ikke nødvendigvis købt i Spejdersport eller Friluftsland, det hele. Det må også gerne bære præg af at være hjemmelavet eller en forbedret udgave af noget, der kan købes.
Har et godt humør og er svær at bringe ud af fatning, men vi har dog ved flere lejligheder set, at han kan brumme, især hvis kortlæsningen ikke går efter planen.
Starten på Mountain River, 1991
Jesper Enager
Vi kendte ikke meget til Jesper inden turen. Han havde arbejdet for Gert inden turen. Ifølge Gert var det Jesper's kone og ikke Jesper det var sværest at overtale.

Jesper en en rolig sjællender, der er flyttet norden-fjords. Man kan vist sige, at det passer fint til hans temperment. Er god til knob, reb, håndværk mm. Tænker over tingene og passer godt på sig selv.

Jesper havde ikke padlet kano før turen, men viste sig meget lærenem.